(Revideret maj 2026)
Husorden for Silkeborghus – opdateret maj 2026
For at alle kan trives i dagligdagen, er nedenstående husorden gældende for beboere i Silkeborghus – i tillæg til gældende vedtægter.
Lejligheden
Ændringer og modernisering må kun udføres efter skriftlig godkendelse fra administrationen. Ændringer af VVS-, el- og andre installationer må kun udføres af autoriserede fagfolk. Ved afslutning skal der afleveres kopi af faktura eller beskrivelse af arbejdet til administrator. Administrationen besigtiger det færdige arbejde.
Der må ikke bores i fliser eller træværk.
Afløb: Brug ikke kogende vand, kaustisk soda eller kemikalier ved tilstoppet afløb, da det skader rørene. Aflevér eventuelle rester til pedellen.
Intern flytning: Du skal have boet i Silkeborghus i minimum 2 år for at komme i betragtning til intern flytning.
Generelle regler
Rygning er forbudt i alle indendørs fællesarealer.
Tøj og sengetøj må kun luftes og hænges på østsiden – aldrig på gelændere.
Altaner og flugtveje:
Altankasser og møbler er ikke tilladt på øst og vest altanen samt gavlene.
Østlige altangange må kun benyttes til møbler (cafébord og 2 stole) i perioden maj – september og må ikke hindre fri passage.
Genstande kan uden varsel fjernes af administrationen, hvis de udgør en fare eller hindring.
Etagereposer og adgangsveje:
Disse skal holdes frie for alle genstande af hensyn til brandredning og båretransport.
Kun måtter ved hoveddørene er tilladt.
Vægudsmykning kan ske efter aftale mellem berørte beboere.
Vest altanen må kun benyttes ud for egen lejlighed.
Hovedindgangen er låst fra kl. 18.00 til 08.00 og kan åbnes med hovednøgle eller personlig kode.
Trappetårnet skal være aflåst på 1. og 2. sal.
Fodring af fugle fra altaner er ikke tilladt.
Husdyr er ikke tilladt.
Støj: Tag hensyn ved brug af tv, radio og instrumenter.
Ro og orden forventes fra kl. 22.00 søndag–torsdag og fra kl. 23.00 fredag, lørdag og helligdage.
Håndværkerarbejde:
Ikke før kl. 08.00 eller efter kl. 19.00 på hverdage.
Ikke efter kl. 12.00 på lørdage.
Forbudt på søn- og helligdage.
Fælles faciliteter
Pejse- og klaverstue
Mad må kun indtages, hvis den er købt gennem køkkenet.
Restauranten
Spisetider:
Frokost: kl. 12.00–13.00 (alle dage, også søn- og helligdage)
Middag: kl. 17.30–18.30
Jule- og nytårsaften serveres kun festmiddag.
Afhentning af mad:
Frokost: efter kl. 12.15
Middag: efter kl. 17.45
Kun på tallerken eller i dertil indrettede skåle.
Mad skal normalt indtages i restauranten og må ikke tages med, medmindre den er hentet til spisning i lejligheden.
Ved sygdom: Maden kan bringes op mellem kl. 17.30 og 18.00.
Fast plads i spisestuen tildeles af køkkenlederen.
Service og bakker skal afleveres senest dagen efter.
Gæstearrangementer skal aftales minimum 8 dage i forvejen med køkkenet.
Diæt, skånekost og lign. serveres ikke fra køkkenet
Praktiske forhold
Vaskehuset
Silkeborghus har Pay Per Wash / Electrolux vaskeri.
Vaskebrik udleveres af administrationen, og betaling opkræves via huslejen.
Værkstedet
Værktøj må kun lånes til brug i lejligheden og skal returneres straks efter brug.
Udendørs faciliteter
Leje af garage, carport, kælderskab eller depotrum sker via administrationen.
Garager og carporte må kun benyttes til indregistrerede køretøjer.
Af- og pålæsning er tilladt ved hovedindgangen. Parkering kun i afmærkede båse.
Campingvogne, trailere m.m. må kun placeres på området efter aftale med administrator.
Cykler skal stilles i cykelskur eller cykelrum.
Fast plads i cykelrum kan aftales med administrationen
Affaldshåndtering
Sortering:
Madaffald i grønne poser.
Restaffald i stærke poser med snøreluk.
Plast, glas, pap/papir og tekstiler i de relevante containere ved hovedindgangen.
Sorteringsvejledning kan fås på kontoret.
Storskrald, flytte-/byggeaffald og møbler skal beboeren selv bortskaffe via genbrugsplads.
Diverse
Silkeborghus abonnerer på 3 aviser til fælles benyttelse.
Aviserne lægges i pejse-/klaverstuen og må ikke fjernes.
Leje af gæsteværelser eller gæstelejlighed sker via Min Side eller ved henvendelse til administrationen.
Udlejning kun ifm. besøg hos beboer.
Har du forslag til pedellen, som ikke haster, kan besked lægges i værkstedets postkasse.For at alle kan trives i dagligdagen, er nedenstående husorden gældende for beboere i Silkeborghus – i tillæg til gældende vedtægter.